tirsdag 09. januar 2024 16:10

Transportministeren kom til nytårskur hos ITD

Det nye år var knap skudt i gang, før Thomas Danielsen (V) hoppede i ministerbilen og satte kursen mod ITD i Padborg. Her var han nemlig inviteret til et brag af en nytårskur fuld af transportglade gæster, der glædede sig til at indlede det nye år med et indblik i ministerens tanker om branchens fremtid.

De lige knap 200 fremmødte stod klar til at tage imod Transportministeren, da han i går ankom til ITD’s store nytårskur i Padborg. Med kransekage i hænderne og champagne i glassene var alle klar til at skyde det nye år i gang på fornemmeste vis.  

 

For femte og sidste gang stod ITD’s adm. direktør, Stefan K. Schou, klar på scenen til at indlede dagens debat, der denne gang blandt andet bød på emner som udvidelsen af vejnettet for dobbelttrailervogntog og regeringens planer for fremtidens drivmiddelinfrastruktur.

 

Implementeringen af kilometerafgiften skal være mindst mulig kompliceret

Undervejs på turnéen har Thomas Danielsen flere gange lagt vægt på, at kilometerafgiften ikke er Venstres gode påfund. I går supplerede ministeren så med at sige, at han ser en stor vigtighed i, at implementeringen af kilometerafgiften gøres så lidt kompliceret for de danske vognmænd som muligt – og det vil han gøre sit for.

 

Han fortalte samtidig, hvordan regeringen gennem forskellige kontroller vil sikre, at alle betaler kilometerafgiften, så vi kan sikre en fair konkurrence i branchen. Det gælder desuden også på området med parkering, hvor branchen oplever udfordringer med, at udenlandske chauffører kører fra regningen. Men her påpegede ministeren, at der er en udfordring i den europæiske lovgivning, der gør det sværere at håndhæve, end det vil være ved kilometerafgiften.   

 

Transportminister Thomas Danielsen afsluttede med at takke ITD for det gode samarbejde. Her påpegede han blandt andet, hvordan turnéen med ITD har gjort ham klogere på branchen, og hvordan han har noteret sig flere ting ned, han ikke var klar over, som han helt oprigtigt vil tage med sig hjem og kigge nærmere på.

 

ITD takker også for en forrygende turné og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Transportminister Thomas Danielsen i det nye år.

 

SENESTE ITD NYT
mandag 29. april 2024

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling

ITD Arbejdsgiver afholdt lørdag den 27. april 2024 sin ordinære generalforsamling. John A. Skovrup fortsætter som foreningens formand, Arne Færch Mikkelsen er nyvalgt til bestyrelsen, mens Dan Dahlmann Kristensen blev valgt ind som suppleant.

ITD Arbejdsgiver har holdt generalforsamling >
tirsdag 16. april 2024

Kørselsforbud i maj 2024

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i maj 2024. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i maj 2024 >
tirsdag 16. april 2024

To virksomheder vinder transportpris

På International Transport Danmarks generalforsamling i lørdags blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne blev hhv. transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen, der begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen.

To virksomheder vinder transportpris >